Oplysningsskema

Dette gælder for dig som bor i et andet nordisk land og som har indtægt og/eller formue i Norge.

Hvem skal indsende oplysningsskema (skattemelding) i Norge?

Alle der har indtægter og/eller formue som er skattepligtig i Norge skal indsende oplysningsskema til skattemyndighederne i Norge. Pligten til at indsende oplysningsskema gælder uanset om du er fuldt eller begrænset skattepligtig.

Bliver du beskattet med bruttoskat på lønindkomst skal du ikke aflevere oplysningsskema for lønindkomsten. Du skal heller ikke aflevere oplysningsskema, hvis du kun har aktieudbytte fra et norsk selskab eller arbejder som artist eller idrætsudøver i Norge.

Hvordan indsender du oplysningsskema?

I marts/april i året efter indkomståret får du tilsendt et oplysningsskema fra skattemyndighederne. Oplysningsskemaet er fortrykt med oplysninger som Skatteetaten har fået fra arbejdsgivere, banker, forsikringsselskaber, børnehaver mv.

Du skal kontrollere at de fortrykte oplysninger er fuldstændige og korrekte.

Hvis indholdet i oplysningsskemaet ikke er korrekt eller der mangler oplysninger, må du ændre i oplysningsskemaet og indsende det inden fristens udløb. Du kan indsende oplysningsskemaet på skatteetaten.no eller på papir. Har du fået ”Skattemelding for formues- og inntektsskatt - lønnstakere og pensjonister mv.”, kan du undlade at sende den ind hvis oplysningerne er fuldstændige og korrekte. Afleverer du ikke oplysningsskemaet, anses det for at været indsendt med de fortrykte oplysninger.

Har du ikke modtaget et fortrykt oplysningsskema, skal du tage kontakt til skattekontoret. Får du ikke et fortrykt oplysningsskema, må du udfylde og indsende oplysningene på skema RF-1281. Skemaet finder du på skatteetaten.no/skjema.

Har du sammen med oplysningsskemaet fået en foreløbig skatteberegning som viser at du har betalt for lidt i skat, skal du ikke betale renter af restskatten såfremt du betaler restskatten senest den 31. maj. Du finder information om konto-og KID-nummer til brug ved betaling af restskatten på oplysningsskemaet. Vær opmærksom på at hvis du ændrer indtægt- eller fradragsbeløb i oplysningsskemaet bliver den beregnede skat også ændret.

Hvornår skal du indsende oplysningsskemaet?

Fristen for at indsende ”Skattemelding for formues- og inntektsskatt - lønnstakere og pensjonister mv.” er 30. april. Indsender du ikke oplysningsskema, anses den for at være indsendt med de fortrykte oplysninger.

Er du selvstændig næringsdrivende (enkeltmandsvirksomhed) er fristen for at indsende ”Skattemelding for formues- og inntektsskatt - personlige næringsdrivende mv.” 31. maj. Du skal sende oplysningsskemaet elektronisk.

Ordningen med fritagelse for indsendelse af oplysningsskema gælder kun personer som får oplysningsskemaet for lønmodtagere og pensionister mv.

Udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne

For at sikre rigtig beskatning har alle de nordiske lande regler om at arbejdsgivere, banker og andre skal indsende oplysninger til skattemyndighederne om udbetalt løn, pension, udbytte, renter mv. Her skal bl.a. modtagerens navn og adresse, hvilken slags indtægt det er og beløbets størrelse fremgå. Pligten til at indsende oplysninger omfatter også udbetalinger til personer som er bosat i andre lande.

For at sikre en korrekt beskatning er de nordiske lande enige om at udveksle oplysninger. Udvekslingen sker hvert år mellem særligt udpegede enheder hos skattemyndighederne og gennem sikre kanaler. Der udveksles store mængder oplysninger mellem de nordiske landet. Disse oplysninger bruges af skattemyndighederne i bopælslandet for at kontrollere at personer med grænseoverskridende aktiviteter har opfyldt deres forpligtelser om at oplyse indtægter og formue de har i udlandet.