Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i et andet nordisk land og får pension eller førtidspension fra Norge?

Dette gælder for dig, som er bosat i et andet nordisk land og får pension eller førtidspension fra Norge. Informationen gælder kun beskatningen af den norske pension og førtidspension.

Får du andre sociale ydelser end pension og førtidspension fra Norge, se Sociale sikringsydelser(Trygdeytelser).

Beskatning i Norge

Du skal betale skat af pensionen i Norge. Dette gælder uanset om pensionen udbetales fra folketrygden (NAV), en tidligere arbejdsgiver, en norsk pensionskasse eller anden udbetaler i Norge.

Du skal også betale skat i Norge af førtidspension fra folketrygden (NAV) og førtidspension fra livrenteforsikringer (IPA og IPS).

Du kan anmode om skattefritagelse, i Norge hvis du får førtidspension fra andre offentlige ordninger end folketrygden og førtidspension fra private pensionsordninger oprettet i et tjenesteforhold og andre private ordninger (som ikke er livrenter).

Personer som er skattemæssig bosat i Norge

Er du flyttet fra Norge, men fortsat anses for skattemæssigt bosat i Norge efter norske regler, skal pensionen og skattepligtige førtidspensioner beskattes efter samme regler, gældende for personer som bor i Norge.

Personer med begrænset skattepligt

Er din skattepligt til Norge ophørt, eller har du aldrig har boet i Norge, skal du som udgangspunkt betale 15 procent skat af bruttopensionen og skattepligtige førtidspensioner. Den der udbetaler pension eller skattepligtige førtidspensioner i Norge, skal indeholde skat før pensionen eller førtidspensionen udbetales til dig. Du vil modtage en norsk selvangivelse.

Du kan være berettiget til en lavere skat end 15 procent, når mindst 90 procent af din indkomst er skattepligtig i Norge.

Du kan også have krav på nedsættelse af den norske skat hvis

For mere information se "Kildeskatt - Personer bosatt i et EØS-land" på skatteetaten.no.

Pension og førtidspension fra private pensionsordninger oprettet i et tjenesteforhold og andre private pensionsordninger er skattefrie i Norge, når du ikke har optjent pensionspoint i den norske folketrygden.

For mere information se ”Kildeskatt på pension og uføreytelser” på skatteetaten.no.

Sociale afgifter

Modtager du kun offentlig pension/førtidspension fra Norge, skal du betale trygdeavgift af pensionen/førtidspensionen i Norge. Modtager du andre pensioner/førtidspensioner, må du kontakte NAV for at få afgjort, om du skal betale social sikring i Norge.

Trygdeavgiften af pension er 5,1 procent. Trygdeavgiften på førtidspensioner er 8,2 procent.

Beskatning i bopælslandet

Pensionen/førtidspensionen kan også være skattepligtig i det land, hvor du bor. Beskattes du både i Norge og i det land, hvor du bor, er det bopælslandet som skal sørge for, at pensionen/førtidspensionen ikke bliver dobbeltbeskattet. Du skal altid give oplysninger om dine indkomster fra Norge i selvangivelsen i bopælslandet.

Har du spørgsmål om retten til pension/førtidspension fra Norge?

Har du spørgsmål, om retten til pension/førtidspension fra Norge, må du kontakte NAV om pension og førtidspension fra  ”folketrygden” eller den, som skal udbetale pensionen/førtidspensionen.

VŠlg det andet land her:   Danmark | Island | Finland | Sverige
Menu
 
Logo