Bor du i Finland og arbejder i et andet nordisk land som selvstændig erhvervsdrivende?

Dette gælder for dig, som bor i Finland og arbejder i et andet nordisk land som selvstændig erhvervsdrivende. Informationen gælder kun beskatningen af denne indkomst. 

Indkomstskat i Finland

Du skal oplyse resultatet af din virksomhed på dit oplysningsskema i Finland. Du skal også oplyse, hvis du har tjent indkomst i et andet nordisk land. Du kan i skema 70 eller i MinSkat få nedslag (credit) for din udenlandske betalte skat.

Sker beskatningen også i arbejdslandet?

Arbejdslandet kan opkræve skat af resultatet af din selvstændige virksomhed, hvis virksomheden har fast driftssted i arbejdslandet.

Definitionen af fast driftssted finder du under "Generel information/Fast driftssted "

Du kan blive skattepligtig i et andet nordisk land, selvom du ikke har fast driftssted der, hvis du opholder dig der i mere end 183 dage i løbet af 12 måneder.

Du kan få flere oplysninger om beskatning som selvstændig erhvervsdrivende ved at klikke på det aktuelle land.

Sociale afgifter

Der findes specielle regler, som bestemmer, hvor du skal være socialt sikret. Du bør tage kontakt til Pensionsskyddscentralen (PSC/ETK,etk.fi) i Finland eller tilsvarende myndighed i det land, hvor du arbejder.

Moms

Hovedreglen er, at du skal betale moms i det land, hvor du sælger varer eller udfører tjenester. Når du sælger varer eller udfører tjenester i Finland, skal du betale moms i Finland.

Varesalg er normalt momspligtigt i det land, hvor varerne omsættes, så du bør altid kontakte skattemyndighederne, for at afklare om du er pligtig til at betale moms. Få mere information om det andet lands momsregler ved at klikke på landet.

Vlg det andet land her:   Danmark | Island | Norge | Sverige